Lalandia tildeles Hotels.com Loved by Guests -pris 2021

Hotels.com har igen i år tildelt Lalandia i Billund og Lalandia i Rødby deres Loved by Guests-pris i kategorien Familievenligt.

31. maj 2021

Årlig prishæder
Loved by Guest-prisen uddeles hvert år af Hotels.com for at anerkende partnere, som leverer en enestående service til deres kunder. Prisen gives og baseres udelukkende på gæsteanmeldelser fra brugerne på Hotels.com og uddeles indenfor for forskellige kategorier.

Jeres oplevelse er det vigtigste
I Lalandia elsker vi at have gæster. Vi elsker faktisk at have gæster så meget, at vores allerstørste prioritet er godt værtskab. Når du kommer som gæst i Lalandia, så er det for os det samme, som hvis du kom på besøg hjemme hos os privat. Derfor betyder denne pris rigtig meget for os, da den er symbol på netop dette. Vi er samtidig rigtig stolte af og beæret over, at vi nu har modtaget denne fornemme hæder to år i træk.