20. februar 2023
Varme og vibrationer
Panelerne i saunaen udsender bølger, der skaber varme og vibrationer i kroppen, som får musklerne til at slappe af. Gæsterne i saunaen sætter sig ved et panel, og kan herefter nemt aktivere panelet på væggen. Ryglænet er udformet af særlige lameller, der tilpasser sig ryggens form.
Sunde stråler
Den infrarøde sauna har en lavere temperatur end den traditionelle sauna, og varmen er mild og tør. Den infrarøde sauna er blevet et populært alternativ til den traditionelle sauna, ikke mindst fordi de sunde stråler styrker immunforsvaret, reducerer smerter i muskler og led og øger blodcirkulationen i kroppen.
Stemningsfuld sauna
Saunaens røde lys og flotte panoramaudsigt over Aquadome skaber en skøn stemning og er prikken over i’et på en helt særlig saunaoplevelse, der kan give vintertrætte kroppe et dejligt energiboost. Kom indenfor og oplev en nyhed fyldt med velvære.
Vær opmærksom på, at vi ikke anbefaler saunaen til gravide, gæster der bruger pacemaker, er i behandling med blodfortyndende medicin, lider af hjertesygdomme eller andre alvorlige lidelser.