30. maj 2025
En skøn oase
Med udvidelsen har de yngste badegæster fået deres egen oase i Aquadome, hvor de kan hygge sig med vandpjask og leg. Naturligt lys strømmer ind af de store glaspartier, og bidrager til en hyggelig stemning, som understreges af de søde udsmykninger på væggene.
Leg og aktiviteter i vandet
De små kan gå ombord i et dejligt babybassin med en vandrutsjebane og legetøj, som er udgangspunkt for dejlige lege i vandet. Uanset erfaring med det våde element, er der gode muligheder for masser af vandsjov med mor og far indenfor rækkevidde.
Et hav af fontæner
Kids Area byder også på 250 m2 sprudlende fontæner, som børnene kan udforske. Der er lagt op til timevis af fantastisk leg i de mange sjove fontæner, der både lyser og sprøjter vand i alle retninger, og bare bliver ved og ved.
Varmtvandsbassin med udsigt
Fra det store varmtvandsbassin er der udsigt til grønne områder, og måske får I også øje på de søde klappegeder på marken. Varmtvandsbassinet er perfekt til at nyde en lille pause, inden det igen går løs med aktiviteter i vandet.
Puslerum
Ved indgangen til Kids Area finder I også et pusleområde med bad, så de små hurtigt kan komme tilbage i vandet, når badebleen er skiftet.