Lalandia presse

Pressen er altid velkommen i redaktionelt øjemed i Lalandia i Rødby, Billund eller Søndervig. Ønsker du i forbindelse med dit arbejde som journalist at besøge Lalandia, bedes du sende en forudgående mail til tbj@lalandia.dk. Bemærk, at pressekort ikke giver gratis adgang til Lalandia uden forudgående aftale.

Pressekits

  • Sjove badedage i Aquadome

Pressekit for Lalandia i Søndervig

Find inspiration og fakta i vores pressekit. Her kan du downloade pressekit for Lalandia i Søndervig.

Se pressekit (DK)
Se press kit (UK)

  • Lalandia i Rødby

Pressekit for Lalandia i Rødby

Find inspiration og fakta i vores pressekit. Her kan du downloade pressekit for Lalandia i Rødby.

Se pressekit (DK)
Se press kit (UK)

  • Lalandia i Billund

Pressekit for Lalandia i Billund

Find inspiration og fakta i vores pressekit. Her kan du downloade pressekit for Lalandia i Billund.

Se pressekit (DK)
Se press kit (UK)

Seneste pressemeddelelser

Nordeuropas største vandland udvider

5 december 2024

En markant øget tilstrømning af særligt udenlandske gæster betyder, at Lalandia netop har taget hul på en udvidelse af Aquadomen i Billund, der er Nordeuropas største indendørs vandland.

Onsdag d. 4. december kunne Lalandia holde rejsegilde på en tilbygning til vandlandet i Billund. Der er tale om en udvidelse på 900 m2, der hovedsageligt målrettes familier med mindre børn. Udvidelsen sker som resultat af de seneste års store vækst i antal besøgende.

- Vi har gennem de seneste år oplevet en stor vækst i gæstetallet. Især har der været stor fremgang fra bl.a. Tyskland og England. Dette sammenholdt med at mange danske gæster kommer tilbage år efter år, skaber et behov for fornyelse, fortæller Jan Harrit, der er administrerende direktør i Lalandia.

Det nye ”Kids Area” vil bl.a. indeholde et børnebassin, et varmtvandsbassin og en stor ”Fountain Park” bestående af adskillige springvand og vandfontæner, der sammen med forskellige lys og lydeffekter vil udgøre en helt ny oplevelse for de mindste gæster i Aquadome.

Udvidelsen af Aquadomen vil være klar til indvielse i sommeren 2025.

Beach Bowl i Søndervig genopstår i ny version

Søndervig, november 2024

Lalandia i Søndervig genopfører det populære Beach Bowl i en ny udgave, der skal stå klar til at tage imod både lokale, turister og gæster i Lalandia i slutningen af 2025. Udover bowling vil det nye Beach Bowl i Søndervig også indeholde fitnesscenter, padelbaner og andre aktiviteter, hvor man kan lege og dyste mod hinanden.

Inden længe sættes der gang i byggeriet af et nyt Beach Bowl i Søndervig.

- Vi er utroligt glade for at kunne videreføre arven fra det gamle Beach Bowl, der var et samlingssted for såvel lokale, sommerhusejere og turister. Det nye center bliver også åbent for alle og placeres i kort afstand fra den oprindelige placering, fortæller Jan Harrit, adm. direktør i Lalandia.

Genopførelsen af Beach Bowl sker som en del af Lalandias ambition om at løfte udbuddet af familieaktiviteter i Søndervig-området og medvirke til skabelsen af en oplevelsesdestination, der favner både lokale og turister.

- Antallet af gæster er stigende. Det samme er efterspørgslen efter især indendørs aktiviteter som bowling og fitness. Derfor ligger det lige for at genopføre det lokale samlingspunkt, hvor alle aldre kan hygge sig med spil, aktiviteter og lidt at spise, slutter Jan Harrit.

Det nye Beach Bowl bliver på ca. 2.000 m2 og forventes at åbne omkring årsskiftet 2025/26.

Nye ferielejligheder på vej i Søndervig

20 december 2023

Inden længe er der mulighed for at blive ejer af en ferielejlighed beliggende i hjertet af Søndervig ved den jyske vestkyst. Forberedelserne til byggeriet, der får navnet Strandbyen, er i fuld gang. Bygherren er Lalandia i Søndervig.

- Vi er glade for, at vi har fået mulighed for at etablere ferielejligheder på en meget attraktiv placering i Søndervig. Midt i byen, med kort gåafstand til stranden og lidt i læ af klitterne. Det bliver ikke bedre, siger Jan Harrit, adm. direktør i Lalandia.

Der vil blive ferielejligheder til 4, 6 og 8 personer. Lejlighederne forventes sat til salg i foråret 2024. Det nærved liggende Lalandia i Søndervig vil tilbyde ejerne en udlejningsaftale.

- Som ejer får man muligheden for at få et feriested til familien, hvor man kan kombinere oplevelser i naturen - det til tider kolde- og vilde Vesterhav med de mere rolige og varme vande i Aquadome i Lalandia – tæt på hjemmet, men langt fra hverdagen, afslutter Jan Harrit.

Lalandia i Billund søger 125 nye medarbejdere til den kommende sæson

20 december 2023

Lalandia i Billund forbereder sig i øjeblikket på 2024-sæsonen, og i den forbindelse søger feriecenteret nu op mod 125 nye medarbejdere til næste år. Lalandia er på jagt efter både unge, voksne og seniorer til funktioner inden for bl.a. køkken, restauranter, Aquadome, aktiviteter, feriecenterets butikker og rengøring.

Forberedelserne til den kommende sæson er i øjeblikket i fuld gang hos Lalandia i Billund, hvor feriecenteret igen forventer travlhed med besøg fra både danske og udenlandske gæster. Forberedelserne indebærer traditionen tro også ansættelse af flere nye medarbejdere, der kan assistere det faste team. Derfor søger Lalandia i Billund nu op mod 125 nye medarbejdere til 2024-sæsonen.

- Vi står igen over for en travl sæson i Lalandia i Billund med udsigt til mange besøgende fra både Danmark og vores nabolande. Derfor er vi også på jagt efter nye medarbejdere til den kommende sæson, hvor vi skal bruge op mod 125 nye ansigter på holdet. Vi har i forvejen et team bestående af medarbejdere i alle aldre, og derfor søger vi også både unge, voksne og seniorer, der er klar til at modtage vores gæster med et smil i de mange forskellige funktioner, vores feriecenter rummer, siger Jesper Ekman-Nielsen, centerdirektør i Lalandia i Billund.

Lalandia i Billund forventer, at ca. halvdelen af de 125 stillinger skal besættes af medarbejdere under 18 år, mens den anden halvdel af stillingerne ventes besat af voksne og seniorer. Feriecenteret søger både faglærte og ufaglærte medarbejdere med varierende timetal til stillinger i forretningsområderne Køkken og Restauranter, Aktiviteter, Butikker og Supermarked, Rengøring og Aquadome.

- Med ansættelsen af så mange nye medarbejdere er det en fast del af vores onboarding-proces, at alle medarbejdere kommer på en afdelingsrettet uddannelse, så de er klædt godt på til deres nye job. Samtidig får alle en grundig introduktion til vores stærke kultur og værtskab, så vores gæster altid møder samme høje service blandt alle vores medarbejdere, forklarer Lene Stejnicher, HR-chef i Lalandia, og fortsætter:

- Det er desuden et fokuspunkt for os, at vores medarbejdere, særligt de unge, oplever, at ansættelsen hos Lalandia også bidrager til personlig udvikling. Vi ser derfor også, at vores unge medarbejdere udvikler sig utroligt meget i den tid, de arbejder hos os. Flere af vores timeansatte vælger desuden at supplere arbejdet i en anden virksomhed med nogle timer hos Lalandia, fordi vi ofte kan tilbyde en sjov og anderledes hverdag, end man oplever på andre arbejdspladser. Således kan jobbet hos Lalandia også bidrage med adspredelse til det daglige arbejde.

Det er muligt at ansøge stillingerne hos Lalandia i Billund allerede nu på Lalandia.dk, ligesom man kan møde nuværende medarbejdere fra feriecenteret og ansøge til Jobmessen i Billund Idrætscenter den 20. januar 2024.

Lalandia åbner den 9. juni det tredje feriecenter i Danmark

9 juni 2022

I dag, torsdag 9. juni, kunne Lalandia for første gang slå dørene op til det tredje ferie- og aktivitetscenter i Danmark.

Det 15.000 kvadratmeter store feriecenter er placeret i Søndervig med Vesterhavet som nærmeste nabo og rummer blandt andet en stor Aquadome med 14 forskellige vandrutsjebaner og en Wave-surf bane, et oplevelsescenter med legeland, Padel tennis, en Sky Rider-svævebane, restauranter og butikker m.m.

- Vi har længe set frem til denne dag, og det er en stor glæde at kunne slå dørene op til det, der kan betegnes som en af de største turismenyheder i Danmark i år, lyder det fra Jan Harrit, adm. direktør i Lalandia.

Åbningen blev fejret med reception og kagemand i selskab med gæster, der har booket til åbningsweekenden, naboer samt venner af huset.

Overvældende interesse fra nær og fjern
Lalandia kan allerede nu melde om stor interesse for det nyåbnede feriecenter, og man skal således være hurtig, hvis man vil sikre sig et besøg i de unikke omgivelser på Vestkysten de kommende sommermåneder.

- Vi ser ind i en utrolig spændende sæson med massiv efterspørgsel fra danske såvel som udenlandske gæster. Særligt sommerperioden i juli og august ser godt ud i Søndervig.

Lalandia forventer op mod 500.000 overnatninger fordelt på de 483 feriehuse ved Lalandia i Søndervig i det første år.

Lalandia slår dørene op til det tredje feriecenter i Danmark d. 9. juni

1 april 2022

Lalandia kan nu offentliggøre datoen for åbningen af deres tredje feriecenter i Danmark. Lalandia slår således dørene op til det splinternye feriecenter i Søndervig den 9. juni 2022. Offentliggørelsen markerer samtidig, at Lalandia nu bevæger sig ind i den afsluttende fase af byggeriet af det ca. 15.000 kvadratmeter store feriecenter på den jyske vestkyst.

Nu kan Lalandias gæster for alvor begynde at glæde sig til åbningen af det tredje feriecenter i Danmark. Lalandia klipper således snoren til det nye center i Søndervig torsdag den 9. juni 2022, og dermed nærmer afslutningen sig på godt to års byggeri.

- Vi er tæt på realiseringen af det tredje Lalandia, som vi længe har arbejdet på. Derfor glæder vi os over, at vi nu kan løfte sløret for den officielle åbningsdato for det nye feriecenter i Søndervig, og vi ser utroligt meget frem til at byde gæsterne velkommen i de nye, fantastiske omgivelser på Vestkysten, siger Jan Harrit, adm. direktør i Lalandia.

Feriecenteret, der rummer et samlet etageareal på ca. 15.000 kvadratmeter, vil blandt andet indeholde aktiviteter som legelandet Monky Tonky Land, Padel-tennis, svævebanen Sky Rider, klatrevægge og den velkendte Aquadome med hele 14 forskellige vandrutsjebaner. Ved Lalandia i Søndervig er der desuden opført 483 feriehuse.

- Vi er i øjeblikket i gang med at lægge sidste hånd på centeret udvendigt med etableringen af et sedum græstag samt sandfarvede plader på facaderne, så feriecenteret som helhed passer ind i Vestkystens skønne natur. Samtidig ser vi de indvendige rammer tage form med vand i Aquadomens bassiner, monteringen af de mange vandrutsjebaner, tematiseringer i restauranter og opholdsarealer samt de sidste detaljer i de øvrige aktivitetsområder, forklarer Jan Harrit.

Lalandia forventer op mod 500.000 besøgende gæster årligt fra både ind- og udland i feriecenteret i Søndervig.

Lalandia holder jobdag i Søndervig: Skal bruge 300 medarbejdere

1 april 2022

Lalandia er inden længe klar til at indvie deres nye feriecenter i Søndervig, der bliver det tredje i Danmark. I den forbindelse skal de have sat et hold bestående af 300 medarbejdere, der skal tage imod de mange gæster. Derfor inviterer Lalandia nu alle interesserede til jobdag lørdag den 26. marts i tidsrummet fra kl. 10.00-15.00. Jobdagen afholdes på Holmsland Klit Golfklub i Søndervig.

Lalandia i Søndervig forventer at skulle ansætte 300 medarbejdere, der skal udgøre det nye team i det kommende feriecenter i Søndervig. Derfor inviterer de alle interesserede til jobdag på Holmsland Klit Golfklub. Lalandia i Søndervig har allerede sat navne på en række af de ledende poster, og nu er de kommet til stillingerne inden for café, restaurant, køkken, aktiviteter, rengøring, butikker og Aquadome.

- Vi glæder os over, at vi snart kan slå dørene op til et nyt feriecenter, og jeg ser frem til at sætte holdet af medarbejdere i Søndervig, der i høj grad skal være med til at skabe kulturen på vores kommende arbejdsplads. Vi ansætter personer i alle aldersgrupper til vores center i Søndervig, og vi får brug for både teamledere, fastansatte, deltidsansatte og tilkaldevagter til vores mange forskellige faciliteter i centeret, forklarer centerdirektør Bjarne Bach Hansen, der har stor erfaring fra Lalandia i Billund, hvor han har stået i spidsen for flere store teams og forretningsområder.

Til jobdagen vil det være muligt at møde nuværende medarbejdere, der vil give et indblik i hverdagen som medarbejder hos Lalandia, ligesom at centerdirektør Bjarne Bach Hansen løbende vil holde oplæg og fortælle om de forskellige jobfunktioner.

- Vi har allerede oplevet en markant interesse og modtaget mange uopfordrede ansøgninger til vores nye center, og derfor har vi også store forventninger til vores jobdag, som plejer at være yderst velbesøgt i både Billund og Rødby. For mange af vores medarbejdere er det vigtigt, at der er mulighed for job hele året, fordi vores feriecentre også holder åbent uden for højsæsonen. Samtidig lægger medarbejderne stor vægt på, at vi gør meget ud af vores sociale fællesskab, ligesom de unge medarbejdere oplever at få fyldt rygsækken med redskaber inden for det gode værtskab, de i høj grad kan bruge fremadrettet, afslutter Bjarne Bach Hansen.

Alle interesserede, også dem der allerede har ansøgt uopfordret, kan møde op til jobdagen lørdag den 26. marts i tidsrummet fra kl. 10.00-15.00 på Holmsland Klit Golfklub, Klevevej 19 i Søndervig.

Lalandia indgår stort samarbejde med Padel Club og etablerer nyt padelcenter i Billund

12 november 2021

Padel Club, der blandt andet har den tidligere håndboldprofil Lars Krogh Jeppesen i ejerkredsen, og Lalandia vil i samarbejde opføre et nyt, stort padelcenter i Billund. Det nye center skal opføres i forbindelse med Lalandias eksisterende feriecenterrammer, og padelcenteret vil være tilgængeligt for både Lalandia-gæster og øvrige borgere med interesse for den hastigt voksende sportsgren.

Fra næste år kan gæsterne i Lalandia i Billund samt alle andre med interesse for den ekstremt populære sportsgren padel se frem til åbningen af et stort padelcenter.

- Vi glæder os rigtigt meget til, at vi kan slå dørene op til det nye padelcenter her i Billund. Interessen for sporten oplever man i øjeblikket over hele landet, og vi er slet ikke i tvivl om, at vores gæster vil tage rigtigt godt imod det nye center. Det vil være endnu en sportsaktivitet, hvor både børn og voksne kan deltage, siger Jesper Ekman-Nielsen, centerdirektør hos Lalandia i Billund.

Det nye padelcenter, der både får indgang via feriecenteret og egen separat indgang samt parkering, vil bestå af syv indendørsbaner - fem doublebaner og to singlebaner. Ifølge Lars Krogh Jeppesen, der er medejer af Padel Club og i forvejen råder over padelcentre i 13 andre danske byer, har man længe haft øjnene rettet mod Billund, og i den forbindelse er samarbejdet med Lalandia helt ideelt:

- Padelsporten har de seneste år oplevet en eksplosiv udvikling i Danmark, og det er formentlig den sportsgren, hvor medlemstilvæksten stiger allermest i øjeblikket. Derfor ser vi også stor interesse for de baner, vi åbner rundt omkring i landet, og vi har længe ønsket at etablere et center for borgere i Billund-området. Derfor er det fedt, at vi nu får mulighed for at slå dørene op til et topmoderne center i samarbejde med Lalandia til gavn for deres gæster, men også for alle andre i Billund og omegn, forklarer Lars Krogh Jeppesen, medejer af Padel Club.

Lalandia i Søndervig skyder op i rekordfart

1 oktober 2020

De første feriehuse ved det kommende Lalandia i Søndervig er nu færdige, og blev torsdag overdraget til ejerne.

- Efter flere års forberedelser er det dejligt, at der nu er fuld fart på byggeriet i Søndervig. Vi har i dag overdraget de første feriehuse til ejerne, og inden årets udgang vil mere end 50 feriehuse stå færdige fortæller adm. direktør i Lalandia Jan Harrit.

Der skal opføres i alt 440 nye feriehuse i etape 1. Efterfølgende kan der opføres badehotel med op til 200 værelser/ferielejligheder.

Opførelsen af det nye Lalandia feriecenter er ligeledes godt i gang. De sidste par måneder er der blevet pælepiloteret, foretaget jordarbejder, og støbningen af de store bassiner i vandlandet Aquadomen påbegyndes nu.

- Vi går nu ind i den spændende del af byggeriet, hvor bygningerne skyder op og begynder at tage form. Byggeriet går som planlagt, og vi sigter efter at åbne inden sommeren 2022, afslutter Jan Harrit.

Lalandia kan igen åbne for leg og glæde

7 juni 2020

Efter næsten 3 måneders nedlukning kan Lalandia nu igen slå dørene op, og byde gæsterne velkommen. Det er muligt efter at Folketingets partier i aftes blev enige om, at badelande, legelande og indendørs idræt må åbne igen fra mandag den 8. juni.

- Glæde og eufori er følelser vi har lige nu fortæller Jan Harrit – adm. direktør i Lalandia. Det er den nyhed vi har ventet på længe. Ventetiden har vi brugt på at forberede os på genåbningen samt til at opføre flere udendørs aktiviteter.

Myndighederne er nu ved at færdiggøre de retningslinjer, der skal følges ifm. genåbningen.

- Vi afventer nu retningslinjerne for genåbningen. Når vi har disse vil vi sikre, at vi lever op til kravene, og så vil vi åbne op for de forskellige områder i løbet af den kommende uge. Det er vigtigt, at gæsterne er trygge, når de kommer på ferie hos os. Danskerne har været gode til at vise hensyn til hinanden, og det er vi sikre på at de også vil gøre, når de igen kan besøge Lalandia fra den 8. juni – afslutter Jan Harrit.

Udsolgt i Søndervig

7 april 2020

Lalandia kan nu melde om alt udsolgt i Søndervig. Det betyder, at der nu er fundet købere til alle feriehusene, der skal opføres ved det kommende Lalandia i Søndervig.

- Vi er meget glade for, at de sidste feriehuse er blevet solgt. Timingen er god, for opførelsen af de mange nye huse begynder lige efter påske fortæller adm. dir. i Lalandia Jan Harrit

Der skal opføres i alt 440 nye feriehuse i etape 1. Efterfølgende kan der opføres badehotel med op til 200 værelser/ferielejligheder.

- Interessen for de nye feriehuse har været enorm. Vi har godt vidst, at beliggenheden tæt på en af Danmarks bedste strande ville skabe interesse, men at alle husene blev solgt inden det første spadestik – det overgår vores forventninger, afslutter Jan Harrit.

De første feriehuse vil være klar til brug en gang i efteråret 2020, mens Lalandia i Søndervig – med Aquadome, aktiviteter, restauranter m.m. forventes at åbne inden sommeren 2022.

Grønt lys til grønt feriecenter

18. februar 2020

Byrådet i Ringkøbing Skjern Kommune har i dag godkendt lokalplanen for et nyt Lalandia i Søndervig. Dermed er alle godkendelser for projektets realisering på plads.

Der bliver på mange måder tale om et grønt feriecenter. Hovedbygningerne vil blive integreret bedst muligt i områdets fjord- og klitlandskab, og vil bl.a. få sedum græs på taget. Ligeledes vil hele energiforsyningen til det nye center blive klimavenlig. Der vil blive monteret solceller på en del af taget, og EL forbruget vil komme fra danske vindmøller. Opvarmningen vil komme fra en stor vandledning, der løber forbi det nye feriecenter.

- Vi er meget glade for, at de sidste tilladelser nu er kommet på plads. Dermed kan vi inden længe påbegynde opførelsen af såvel Aquadome, aktivitetscenter og feriehuse. Ligeledes er vi glade for vores nye samarbejde med Ringkøbing Skjern Forsyning, der vil sikre os en klimavenlig energiforsyning, fortæller adm. dir. i Lalandia Jan Harrit.

Der bliver tale om en helt ny Lalandia oplevelse. Hvor de nuværende Lalandia ferie- og aktivitetscentre er præget af et sydlandsk tema, bliver det nye Lalandia i Søndervig tilpasset den vestjyske natur med klitter og smukt terræn. I Aquadomen vil der komme vandrutsjebaner, vandleg og velvære til såvel store som små. I aktivitetscenteret vil der bl.a. komme legeland, padel-tennis, klatrevægge, kreative værksteder, restauranter, caféer m.m.

- Vi vil tilbyde vejruafhængige oplevelser for de mange gæster, der hvert år besøger området, og vi vil skabe mange nye helårsarbejdspladser i Søndervig, afslutter Jan Harrit.

I tilknytning til Lalandia i Søndervig vil der blive opført 440 feriehuse, og efterfølgende kan der opføres badehoteller med op til 200 værelser/ferielejligheder. Der har været en meget stor forhåndsinteresse for at købe de nye feriehuse. Således er de fleste af feriehusene allerede solgt. Det forventes, at de første feriehuse vil stå klar inden årets udgang.

Lalandia i Søndervig forventes at åbne inden sommeren 2022.

Feriecenter bejler til de unge: Lalandia søger 100 nye værter

8. januar 2020

Lørdag den 11. januar slår Lalandia dørene op til centeret i Billund for at tiltrække op mod 100 nye medarbejdere, som skal være værter for centerets mange gæster. Her vil det blandt andet være muligt at møde kommende kolleger og blive klogere på de forskellige jobmuligheder.

Lalandia i Billund skaber året rundt unikke ferieoplevelser for tusindvis af danske - og internationale gæster. For fortsat at kunne levere ferieoplevelser af højeste kvalitet i 2020 har feriecenteret brug for nye medarbejdere, som kan assistere det faste mandskab.

De nye medarbejdere skal primært være ungarbejdere under 18 år, men der er også jobmuligheder til voksne over 18 år. Der er ledige jobs i mange af forretningsområderne - såsom køkken og restauranter, sportsaktiviteterne, butikkerne og Aquadome.

- Der er mange fordele ved at være ung medarbejder hos Lalandia. Vi tilbyder for eksempel en unik mulighed for at få et stabilt studiejob, da vi holder åbent året rundt. Derudover er vi meget opmærksomme på at pleje det sociale sammenhold, så vores ansatte føler, at det er sjovt at gå på arbejde – både i relationen med kolleger og gæster, fortæller Jesper Ekman-Nielsen, som er centerdirektør i Lalandia i Billund.

Til jobdagen i Lalandia kan interesserede møde nuværende medarbejdere og opleve de mange forskellige jobfunktioner i praksis.

Arrangementet finder sted lørdag den 11. januar fra 10.00-14.00 hos Lalandia i Billund, og alle er velkomne.

Ny centerdirektør til Lalandia

8. januar 2020

Jesper Ekman-Nielsen, 38 år, Hørning, er pr. 1. november 2019 tiltrådt i en nyoprettet stilling som centerdirektør hos Lalandia i Billund. Jesper Ekman-Nielsen skal primært være daglig leder med ansvaret for drift, gæstetilfredshed og forretningsudvikling. Derudover skal Jesper bidrage til udviklingen af nye Lalandia centre i såvel Danmark som udlandet.

Jesper Ekman-Nielsen er uddannet fra Hærens Officersskole og har desuden en HD i Organisation og ledelse. Han kommer senest fra en stilling som Customer Director hos ISS, hvor han blandt andet var ansvarlig for en portefølje af store kunder på tværs af landet.

Stor interesse for sommerhuse i Søndervig

11. juni 2019

Salget af sommerhuse ved det kommende Lalandia i Søndervig blev skudt i gang i Pinsen – og dette med stor succes. Der var sat 440 sommerhuse til salg – og ca. 75% blev solgt.

- Vi er meget overvældede over den store interesse, der har været for at købe sommerhuse her i Pinsen. Vi vidste, at der var en stor interesse for husene, men at de fleste besøgende købte et sommerhus, da de havde set udstillingshusene, var helt vildt, fortæller adm. direktør i Lalandia, Jan Harrit.

Ved det nye Lalandia i Søndervig opføres der i alt 483 sommerhuse, hvoraf de 43 er opført. Byggeriet af Lalandia og de resterende 440 sommerhuse afventer fortsat, at alle godkendelser er endeligt på plads. Efter tidsplanen forventes dette, at være afklaret i starten af 2020. Det nye Lalandia vil bestå af en stor Aquadome, legeland, padel-tennis, kreative værksteder, klatrevægge, high-jump, restauranter, caféer m.m.

- Mange huskøbere var begejstrede for udstillingshusene. Dette kombineret med beliggenheden tæt ved Vesterhavet var vigtig for deres beslutning. Ligeledes blev det ofte nævnt, at muligheden for at komme ind i varmen i Aquadomen – og dermed gøre ferien vejruafhængig – var vigtig for beslutningen om at købe et sommerhus, afslutter Jan Harrit.

Salget af sommerhusene fortsætter ved et Åbent hus arrangement søndag den 16. juni.

Lalandia åbner 16 meter højt klatretårn

4. juni 2019

Årets højeste og vildeste nyhed i Lalandia i Billund hedder Adventure Tower. Det netop åbnede klatretårn byder på alt lige fra frit fald og forhindringsbaner højt hævet over jorden til en imponerende udsigt fra tårnets udsigtsplatform.

Endnu en ny attraktion i Lalandia i Billund er nu klar til at tage imod gæster. Det populære feriecenter har netop åbnet klatretårnet Adventure Tower, som med sine 16 meter i højden giver selv de modigste eventyrere udfordringer.

Adventure Tower er en multiforlystelse, der rummer forhindringsbaner, frit fald og endda også mulighed for at cykle i 13 meters højde. De yngste kan også være med, da klatretårnet inkluderer en sjov forhindringsbane særligt tilpasset dem, og på toppen kan man desuden nyde en velfortjent pause og den imponerende udsigt fra tårnets udsigtsplatform.

- Herfra kan man spejde udover Billund og se både lufthavnen og LEGOLAND. Med Adventure Tower tilføjer vi endnu en udendørsaktivitet til vores feriecenter, og vi tror på, at den nye forlystelse vil give vores gæster en helt unik oplevelse i højderne med sjove og nervepirrende udfordringer, der giver sus i maven, siger adm. direktør i Lalandia, Jan Harrit.

Adventure Tower er placeret midt i en anden relativt ny attraktion, nemlig sandskulpturparken, Lalandia Sand Gallery, der for første gang slog dørene op i foråret 2018.

Pressemøde: Sløret løftet for helt nyt Lalandia

30. april 2019

Den vestjyske natur bliver en central del af konceptet for det nye Lalandia i Søndervig, der modsat landets to nuværende Lalandia ferie- og aktivitetscentre ikke får et sydlandsk tema. Det fortalte Parken Sport & Entertainment, Lalandia og familien Hansen på dagens pressemøde i Søndervig, hvor det også blev afsløret, at det bliver JCN Bolig og Junge Byg, der får ansvaret for byggeriet af feriehusene.

På et pressemøde i dag i Søndervig ved Ringkøbing blev Lalandias 3. danske feriecenter præsenteret. Det er præcis 10 år siden, at Lalandia åbnede sit nyeste feriecenter i Billund, og denne gang er der tale om noget helt nyt.

Gæsterne blev budt velkommen til Søndervig af Thomas Hansen, der repræsenterede familien Hansen – der er partnere i det nye projekt sammen med Parken Sport & Entertainment. Fra Parken Sport & Entertainment deltog bl.a. storaktionærerne Erik Skjærbæk og Lars Seier.

- Der bliver tale om en helt ny Lalandia-oplevelse. Hvor vores nuværende centre er præget af et sydlandsk tema, bliver dette i stedet inspireret af den vestjyske natur med klitter og råt, men smukt, terræn, og samtidigt har vi stort fokus på også at integrere centret og feriehusene bedst muligt i områdets naturlige omgivelser, fortæller adm. direktør i Lalandia, Jan Harrit, der tillige er koncerndirektør i Parken Sport & Entertainment.

Det nye Lalandia i Søndervig vil bestå af en stor Aquadome, legeland, padel-tennis, kreative værksteder, restauranter, caféer m.m. I tilknytning til Lalandia vil der blive opført 483 feriehuse i fase 1, og efterfølgende vil der blive opført et badehotel.

- Til pinse er de første udstillingshuse klar til at blive vist frem for de mange interesserede købere, der har skrevet sig på interesselisten. Det ser vi frem til, og vi kan allerede nu mærke, at interessen for feriehusene og projektet generelt i den grad er til stede, siger Jan Harrit.

Dagens pressemøde blev kombineret med et rejsegilde på nogle af de første af områdets nye feriehuse, som de fremmødte også fik mulighed for at se nærmere på. Det blev ligeledes afsløret, at det bliver byggevirksomhederne JCN Bolig og Junge Byg, der kommer til at stå for opførelsen af de nye feriehuse.

Fuld fart: Danmarks hurtigste racerkører indvier fartmonster i Lalandia

27. marts 2019

Turbo Racer, den nye vandrutsjebane i Lalandia i Billund, kan imponere selv de vildeste vandhunde. Derfor havde feriecentret inviteret en af Danmarks hurtigste racerkørere, DTC-mester Kasper H. Jensen, til at indvie vandrutsjebanen, der med hastigheder på op til 40 kilometer i timen, er vandlandets absolut hurtigste.

Udover de iøjnefaldende fartstriber, lægger man straks mærke til højden på den nye vandrutsjebane. Højden og ikke mindst hældningen på hele 88 procent er afgørende for hastigheden i den nye vandrutsjebane, fortæller adm. direktør i Lalandia, Jan Harrit – og fortsætter:

- Vandrutsjebanen er udført med en imponerende hældning, som giver garanti for en fantastisk følelse af frit fald, hvorefter man glider videre i fuld fart. Jeg er slet ikke i tvivl om, at Turbo Racer vil vække stor begejstring hos vores mange fartglade gæster med hang til vilde vandoplevelser – afslutter Jan Harrit.

Almindeligvis er et frit fald kendetegnet ved en utrolig fart, og det er ingen undtagelse i Lalandia. Turbo Racers konstruktion giver mulighed for at opnå hastigheder på helt op til 40 kilometer i timen, og i den forbindelse har man opsat både fart- og tidsmålere, så familiens modigste kan kæmpe om rekorder. Ved dagens indvielse klarede Kasper H. Jensen turen i Turbo Racer på 1,89 sekunder med en imponerende fart på 38 kilometer i timen.

Blå mandag holdes i trygge rammer

7. februar 2019

Gennem de seneste år har flere konfirmander valgt at fejre blå mandag hos Lalandia i enten Rødby eller Billund. Ifølge adm. direktør i Lalandia Jan Harrit er de unge tiltrukket af de mange aktivitetstilbud, mens forældrene vægter trygheden højt.

Selvom året endnu er ungt, er der allerede stor interesse for at fejre blå mandag i Lalandia blandt landets kommende konfirmander. Over 2.500 har allerede bestilt adgang til blå mandag-arrangementerne, der inkluderer fri adgang til alle aktiviteter samt frokost og aftensbuffet, og forventningen er, at antallet af deltagere i 2019 vil overgå de seneste år.

Sidste år og forrige år fejrede flere tusinde nyudklækkede konfirmander festdagen i Lalandia i enten Rødby eller Billund. Sammenlignet med 2016 havde man sidste år besøg af godt 23 procent flere konfirmander, og den udvikling skyldes ifølge adm. direktør Jan Harrit blandt andet, at flere unge i dag er blevet opmærksomme på muligheden for at tilbringe dagen i Lalandia.

- Vi har arbejdet hårdt på at skabe mere opmærksomhed om vores blå mandag-arrangementer, og det har givet pote. De unge er vilde med de mange aktiviteter, de får adgang til i Lalandia, hvor de blandt andet kan kaste sig ud i de vilde vandrutsjebaner i Lalandia Aquadome, shoppe i centrets butikker, stå på skøjter og ikke mindst bowle - vel at mærke uden at blive spredt for alle vinde, som det kan ske i storbyerne, siger Jan Harrit og fortsætter:

- Jeg tror meget på, at antallet af deltagere til vores blå mandag-arrangementer kommer til at stige yderligere de kommende år. Potentialet er der. Vores salgstal viser nemlig, at de unge er villige til at rejse langt for at bruge deres blå mandag hos os. I Billund kommer der eksempelvis i år konfirmander helt fra byer som Skive, Lemvig, Svendborg og endda Erslev på Mors, mens Rødby får mange besøgende fra Holbæk og hovedstadsområdet.

Ifølge Jan Harrit spiller forældrene også en stor rolle for de unges valg af destination, og her er det særligt tryghed, der er det vigtigste parameter. Festdagen bliver nemlig ofte forbundet med frygten for tyveri af de friske konfirmationspenge:

- Vi mærker, at forældrene er mere trygge ved at slippe deres børn løs hos os end eksempelvis i storbyen, hvor der er mindre kontrol end i vores centre. Og imens de nyslåede konfirmander hygger sig med vores mange aktiviteter, kan forældrene læne sig trygt tilbage i vores forældrecafé, hvor de kan nyde en kop kaffe og gratis internetforbindelse.

Nybagte konfirmander har i år mulighed for at fejre blå mandag samtlige mandage i både april og maj måned i Lalandia Billund, mens Lalandia Rødby tilbyder muligheden mandag d. 20. maj og d. 3. juni.

Gæster fra mere end 70 nationer har besøgt Lalandia i 2018

22. januar 2019

En ny opgørelse viser, at Lalandia i høj grad tiltrækker et internationalt publikum. Gæster fra mere end 70 nationer har besøgt Lalandia i løbet af 2018, hvor primært feriecentret i Billund har mange gæster fra lande uden for Skandinavien.

Der skal et ualmindeligt godt sprogøre til for at kunne forstå alle de internationale gæster, der besøger Lalandia i løbet af et år.

I løbet af 2018 har mere end 70 forskellige nationaliteter haft et ferieophold i et af landets to Lalandia-centre. Det er primært feriecentret i Billund, der tiltrækker gæster fra andre lande end vores nærmeste naboer, fortæller adm. direktør i Lalandia, Jan Harrit:

- Lalandia i Billund har alene haft gæster fra mere end 70 nationaliteter i år, hvor Lalandia i Rødby – i kraft af sin placering – henvender sig mere til nærmarkeder som Sverige, Norge og Tyskland. På den måde er der en bemærkelsesværdig forskel på vores to centre, og det er rigtig spændende at arbejde med, siger han.

Ifølge Jan Harrit er der flere årsager til forskellen på de to centre. Foruden geografi spiller lokalt samarbejde og en styrket indsats internationalt også ind, mener han.

- Placeringen betyder naturligvis meget for, hvilke gæster centrene tiltrækker. Eksempelvis er der jo ikke langt fra Sverige til Rødby. I Billund nyder vi godt af de synergier, vi har med områdets øvrige attraktioner i kraft af samarbejdet i LEGOLAND Billund Resort, der er med til at trække turister fra nær og fjern til Billund-området. Gennem samarbejdet har vi desuden i de senere år intensiveret markedsføringen internationalt, og det er stærkt medvirkende til, at vi i dag ser så mange forskellige nationaliteter hos os, fortæller Jan Harrit.

Lalandia 3 i Danmark kan nu blive en realitet

19. december 2018

Med regeringens og forligspartiernes udmelding om tilladelse til at etablere nye sommerhusområder, kan et Lalandia 3 i Danmark meget snart blive en realitet. Hjemsted for det nye Lalandia bliver i Søndervig på den jyske vestkyst, og det etableres i partnerskab med købmand Keld Hansen.

- Vi er i dag kommet et meget stort skridt nærmere det Lalandia 3, som vi længe har ønsket os, fortæller adm. direktør i Lalandia Jan Harrit.

Tilladelsen til at udlægge sommerhusområdet var den væsentligste tilladelse, der skulle falde på plads. Herefter kan arbejdet med landsplandirektiv og lokalplan påbegyndes. Om alt forløber planmæssigt, kan et Lalandia i Søndervig åbne i 2021.

- Lalandia i Søndervig vil få mange af de aktiviteter, som gæsterne kender fra vores nuværende centre i Rødby og Billund. En stor Aquadome og et Monky Tonky legeland, men vi vil også introducere nogle nyheder. Der vil tillige blive opført knap 500 topmoderne feriehuse og et strandhotel.

- Vi glæder os meget til at arbejde sammen med Keld Hansen om dette projekt, hvor et Lalandia kan være med til gøre ferien ved vestkysten mere vejruafhængig. Kombinationen af den til tider barske natur - og det kolde Vesterhav – og vores varme og rolige vand, er helt ideel for de mange familier, der hvert år besøger området. Ligeledes glæder vi os over, at vi kan være med til at skabe mange nye arbejdspladser, afslutter Jan Harrit.

Lalandia i Sverige et stort skridt nærmere

10. december 2018

Motala Kommune har i dag godkendt de lokalplaner, der er grundlag for, at der kan etableres et Lalandia i byen Motala i Sverige. Dermed er realiseringen af det første Lalandia uden for Danmark rykket et stort skridt nærmere.

- Vi har gennem et par år undersøgt mulighederne for at etablere os i Sverige. Undersøgelserne har været positive, og med dagens godkendelse kan vi nu sætte ekstra fart på vores arbejde med projektet i Sverige, fortæller adm. direktør i Lalandia Jan Harrit.

Motala er beliggende ved søen Vättern (ca. 2½ times kørsel sydvest for Stockholm og ca. 4½ times kørsel nordøst for Malmø).

- Motala er den helt rette placering for os. Byen ligger i et meget naturskønt område ved søen Vättern og er samtidig inden for køreafstand af byer med et stort befolkningsunderlag, fortsætter Jan Harrit.

Et Lalandia i Motala vil få mange af de aktiviteter, som gæsterne kender fra Danmark. Der vil bl.a. være en stor indendørs Aquadome, et Monky Tonky legeland, aktiviteter, restauranter, caféer m.m. Derudover planlægger Motala Kommune at opføre en topmoderne svømmehal med bl.a. en 50 meters olympisk pool i tilknytning til et nyt Lalandia.

- Vi glæder os meget til at arbejde videre på projektet i Sverige. Udover Aquadomen og centerfaciliteterne, så vil de omkringliggende ferieboliger også blive meget attraktive. Vi har mulighed for at opføre 550 ferieboliger. Det vil være en kombination af feriehuse og ferielejligheder, hvoraf en del vil få en meget flot udsigt over søen Vättern, afslutter Jan Harrit.

Stor interesse for jul og nytår i Lalandia

5. december 2018

Bookingerne til juledagene i Lalandia strømmer ind i både Rødby og Billund, og antallet overgår både samme tid sidste år og forrige år.

Flere danskere søger julehyggen andre steder end i eget hjem – og mange af dem booker et feriehus ved Lalandia. Gennem de senere år er interessen for at nyde juledagene i Lalandia blevet større og større.

- Vi mærker en stigende interesse for at fejre julen her hos os. Jeg tror, at mange er tiltrukket af muligheden for at hygge sig og koble af sammen med familien uden at skulle tænke på hjemlige pligter. Samtidig er der masser af aktiviteter for børnene, der ikke kommer til at kede sig. Vi sørger desuden for at pynte op i centrene og tilbyder at tilberede julemaden, så gæsterne får endnu mere tid til at bade i Aquadomen, eller lege i aktiviteterne, fortæller adm. direktør i Lalandia, Jan Harrit, og fortsætter:

- Derudover spiller det formentlig også ind, at det i år er en rigtig medarbejderjul, hvor juleaften falder på en mandag. Det betyder, at de fleste har fri fra den 21. december til og med den 26. december, og det koster således kun et par fridage at forlænge ferien til den 2. januar.

Også decembers anden store mærkedag lokker gæster til Lalandia. Nytårsbookingerne ruller nemlig ligeledes ind, forklarer Jan Harrit:

- Det er afgørende for mange, at nytårsaften afholdes i et trygt miljø, hvor børnene har mulighed for at bevæge sig rundt og have det sjovt, og det er med til at gøre det attraktivt for familier at fejre nytåret i Lalandia.

Lalandia indgår partnerskab med TV 2 om ’X Factor’

26. oktober 2018

Når den nye udgave af ’X Factor’ skydes i gang i starten af 2019 rykker Lalandia helt ud i de danske stuer. Lalandia bliver nemlig hovedsponsor for programmet, der i det nye år for første gang sendes på TV 2.

’X Factor’ har gennem de seneste 11 år samlet de danske familier rundt om TV’et fredag efter fredag, og igen i 2019 skal der findes en vinder af den populære sangkonkurrence.

Her skal velkendte ’X Factor’-personer som Thomas Blachman og Sofie Linde igen være med til at præge programmet, men ikke alt er, som det plejer. Denne sæson er nemlig den første, der vises på TV 2, efter kanalen har købt rettighederne, og i den forbindelse har man indgået et nyt partnerskab med Lalandia, som bliver en af to hovedsponsorer for programmet i det nye setup.

- TV 2 har præsenteret os for et rigtig spændende setup i forhold til både eksponering og rettigheder, men ikke mindst også i forhold til programmets kvalitet. Det er et stærkt miks af erfarne folk fra de tidligere sæsoner, nye talentfulde dommere samt nye tiltag, og vi tror meget på, at programmet kan fortsætte den store succes, fortæller salgs- og marketingdirektør i Lalandia, Thomas Bahn Jespersen og fortsætter:

- ’X Factor’ er rigtig interessant for os, fordi vi ser en række fællesnævnere mellem de to brands. Vores primære målgruppe er børnefamilierne, som ’X Factor’ jo på mange måder også henvender sig til. Samtidig er ’X-Factor’ mere end blot et tv-program. Det er noget, familierne samles om og hygger sig med, og dermed et kærkomment afbræk i en travl hverdag. Nøjagtigt som en tur i Lalandia giver tid og plads til nærvær og glæde med familien, forklarer Thomas Bahn Jespersen.

Første afsnit i den nye sæson vises i starten af det nye år. Dommerne er Thomas Blachman, Oh Land og Ankerstjerne.

Sandkunst i verdensklasse

3. maj 2018

I dag fik gæsterne for første gang mulighed for at se kunstværkerne i den nye sandskulpturpark i Billund – ”Lalandia Sand Gallery”. Det røde bånd blev klippet af borgmester i Billund Kommune Ib Kristensen, hvorefter sløret blev løftet for de imponerende sandskulpturer, som internationale kunstnere har arbejdet på gennem de seneste måneder.

Lalandia Sand Gallery er på størrelse med en fodboldbane, og årets tema er vilde dyr. Sandskulpturparken byder derfor på kunstværker af bl.a. løver, elefanter, hyæner og næsehorn.

- Det er imponerende, hvad kunstnerne kan få ud af en bunke sand – udtaler Lalandias adm. direktør Jan Harrit med et smil på læben. Sandskulpturerne er meget livagtige, og udover at være sandkunst i verdensklasse, så vil vi gerne vise at kunst også kan præsenteres i børnehøjde.

Ved nogle af sandskulpturerne vil der således være mulighed for at sætte lyd til. Eksempelvis kan gæsterne ved at dreje på et håndtag få løver og elefanter til at brøle. Ligeledes vil gæsterne selv få mulighed for at prøve at lave små sandfigurer.

Lalandia Sand Gallery vil være åben hver dag frem til ca. 1. november, hvorefter den vil være åben i weekender.

Lalandia åbner ny stor attraktion i Billund

9. januar 2018

Byggetilladelsen til en ny sandskulpturpark ved Lalandia i Billund er netop faldet på plads, og den nye attraktion ventes at slå dørene op for gæster allerede til maj i år.

De tusindvis af turister, der hvert år besøger Lalandia i Billund, kan se frem til endnu ny attraktion, der åbner i dette forår. Lalandia har netop fået byggetilladelsen i hus til en sandskulpturpark, der skal bygges på det grønne areal foran Lalandia.

- Det er med stor glæde, at vi kan løfte sløret for vores nye attraktion, som kommer til at tilføre Lalandia et nyt og spændende element. Sandskulpturparken kommer til at ligge i tilknytning til vores nye Espresso House, der åbnede sidste år, og dermed får vi yderligere aktiveret vores udendørs område, fortæller adm. direktør Jan Harrit.

Arbejdet med den nye attraktion påbegyndes snarest, og i løbet af de kommende måneder ankommer en række europæiske kunstnere til Billund for at opføre de imponerende skulpturer. Temaet for sandskulpturerne vil variere fra år til år, og i 2018 kan de besøgende glæde sig til en udstilling, hvor sandet forvandles til vilde dyr.

Lalandia i Rødby udvider med kæmpe ”Kids Area”

4. juli 2017

Kids Area er sommerens helt store nyhed for de mindste badegæster i Lalandia i Rødby. Fra og med juli får de 0-5 årige deres helt eget område i Aquadome - og far og mor er naturligvis velkomne til at lege med.

Administrerende direktør i Lalandia Jan Harrit er meget tilfreds med udvidelsen.

- Vi er selvsagt rigtig glade for, at vi nu får meget bedre plads til de helt små børn i Aquadome i Rødby. Det har længe været et ønske for os, at det skal være endnu lettere at tage til Lalandia med små børn og med Kids Area - og Baby Lounge som vi åbnede sidste år - er forholdene for småbørnsfamilierne blevet virkelig gode, siger Jan Harrit.

Om Kids Area
I Kids Area kan de mindste badegæster hygge sig med vandpjask og leg i deres helt egen, dejlige oase i Aquadome. Børneområdet består af et baby- og varmtvandsbassin, hhv. opvarmet til behagelige 32 og 34 grader. I bassinerne kan de små flytte vand rundt i de sjove træstammer, som også findes i Lalandia i Billund, hvor de er stort hit blandt de yngste i Aquadome. De kan også prøve kræfter med en lille vandrutsjebane, som med garanti vil frembringe store smil og små sus i maven. Kids Area er udstyret med et pusleområde med bad, så de små hurtigt kan komme tilbage i vandet, når badebleen er skiftet. Store glaspartier sørger for at naturligt lys strømmer ind og bidrager til en hyggelig stemning.

Lalandia tager partner med i Outletcenter-projekt

6. juni 2017

Lalandia har nu indgået en betinget aftale med Resolution BIDO ApS, der er 100 % ejet af Resolution Property IM LLP om opførelse af Billund Designer Outlet.

Aftalen indebærer, at Lalandia og Resolution stifter et fælles selskab (Billund Designer Outlet ApS), der skal forestå udlejningen og efterfølgende opførelsen af et internationalt outletcenter i Billund – med Lalandia, LEGOLAND® og Billund Lufthavn som nærmeste naboer. Selskabet vil blive ejet 10 % af Lalandia og 90 % af Resolution.

Resolution er et Londonbaseret ejendomsinvesteringsselskab med fokus på investeringsejendomme i Europa, herunder med særlig ekspertise indenfor butikscentre og outletcentre.

”Vi er i dag kommet et stort skridt nærmere realiseringen af Billund Designer Outlet. Resolution er en stærk partner, der har stor erfaring med opførelse og drift af outletcentre i Europa” – udtaler Jan Harrit, administrerende direktør i Lalandia.

”Billund Designer Outlet er strategisk godt placeret, i et område af Danmark, der er i rivende udvikling. Der er et stort opland, og sammen med Lalandia og de andre partnere i LEGOLAND® Billund Resort, kan vi være med til at trække endnu flere gæster til området” fortæller Mark Owen, Head of Development hos Resolution Property.

Det forventes, at Billund Designer Outlet kan åbne i 2019.

Lalandia og Espresso House udvider samarbejde

31. marts 2017

Med etableringen af et Espresso House i Billund udvider Lalandia og Nordens største kæde af kaffebarer, Espresso House, det samarbejde, der startede med etableringen af en Baresso kaffebar i Lalandia i Rødby i 2014. Efterfølgende er der åbnet en Baresso kaffebar i Lalandia i Billund i 2016. Nu åbner partnerne således den 3. kaffebar.

”Med det nye Espresso House får vi et gennemprøvet kaffekoncept af høj kvalitet. For os er det ligeledes positivt, at mærket vil være velkendt af alle de gæster, der hvert år besøger os fra Norge og Sverige, fortæller Jan Harrit, der er administrerende direktør i Lalandia”.

Nickolas Krabbe Bjerg, administrerende direktør i Espresso House, er ligeledes begejstret for det udvidede samarbejde. ”Kaffebaren vil være det første Espresso House i Jylland, placeringen er unik og sker i samarbejde med en professionel partner – så det kan kun blive en succes” – udtaler Nickolas Krabbe Bjerg.

Det nye Espresso House i Billund åbner i juni måned.

Om Espresso House
Espresso House er Nordens førende og hurtigst voksende kæde af kaffebarer med over 300 enheder fordelt i fire lande: Sverige, Norge, Finland og Danmark. Hos Espresso House serveres kaffe af højeste kvalitet fra eget risteri, kager og brød bagt i eget bageri samt frisklavede salater og sandwiches. Espresso House har over 2000 passionerede Baristaer, som alle brænder for kaffe og deler den samme vision: At give verdens bedste kaffeoplevelse til verdens bedste gæst!

Rekordår og ny attraktion i Billund

10. marts 2017

2016 blev et fantastisk år for Lalandia i Billund og Rødby. Rekordmange gæster boltrede sig således i Aquadome og i de mange andre aktiviteter de to feriecentre byder på. De mange gæster, der fremover besøger Billund, kan nu også glæde sig til en nyhed af de helt store, efter at den kæmpemæssige indendørs vandrutsjebane "Twister" er åbnet i dag.

Administrerende direktør, Jan Harrit, uddyber:
- Vi er meget glade for de flotte besøgstal i 2016, og vi ser frem til at 2017 bliver mindst ligeså godt. Vi er derfor også glade for, at vi nu kan tilbyde vores gæster i Billund en helt ny attraktion i form af vandrutsjebanen "Twister". Turen, der i alt er 102 meter lang, starter højt oppe i Aquadome, og så går det ellers med fuld fart ned i en kæmpemæssig bowle, hvor man tager flere omgange rundt, inden turen slutter sikkert nede igen i et opsamlingsbassin, siger Jan Harrit.

Lalandia undersøger mulighed for etablering i Sverige

14. december 2016

Lalandia A/S har i dag indgået en hensigtserklæring med Motala Kommune og Tillväxt Motala AB om at undersøge mulighederne for eventuelt at etablere et Lalandia ferie- og aktivitetscenter i Motala Kommune i Sverige.

Motala Kommune har 43.000 indbyggere, og er beliggende i Östergötland ved søen Vättern, ca. 2½ times kørsel sydvest for Stockholm. Motala Kommune er et meget naturskønt område, der udover den gode beliggenhed ved søen, også er kendt for Göta Kanalen og det store cykelløb Vättern rundt.

- Vi undersøger nu muligheden for eventuelt at etablere os på en unik beliggenhed i det centrale Sverige. Fra vores centre i Danmark ved vi, at svenskerne er begejstrede for vores koncept, og såfremt projektet realiseres vil vi kunne tilbyde endnu flere en vejruafhængig aktiv ferie, hvor man efter oplevelser i naturen kan boltre sig i en stor indendørs Aquadome eller være aktiv i de mange sportsaktiviteter, fortæller Lalandias administrerende direktør Jan Harrit.

Rekordsommer i Lalandia

13. september 2016

Lalandia kan kigge tilbage på tre fantastiske sommermåneder, hvor feriecentrene i henholdsvis Rødby og Billund tilsammen har haft mere end en halv million overnattende gæster. Der er tale om 25.000 flere gæster end forrige sommer, hvilket svarer til en fremgang på 6 procent.

- Vi er meget glade for de fine besøgstal henover sommeren og fremgangen skyldes især et boom i antallet af svenske og hollandske gæster, siger administrerende direktør Jan Harrit, der også kan glæde sig over, at den samlede gæstetilfredshed har slået rekord denne sommer.

Van(d)vittig succes i ferielandet

3. september 2015

Lalandia har haft et brag af en sommer. Aldrig før har så mange gæster besøgt feriecentrene i henholdsvis Rødby og Billund, som tilfældet var i juli og august.

- Store investeringer i nye aktiviteter har medført stor travlhed i både Rødby og i Billund henover sommeren. Samlet har vi i juli og august haft over 332.000 badegæster i vores Aquadomes, hvilket er rekord og 25.000 flere end i 2014. Det svarer til en stigning på 8 %, fortæller administrerende direktør i Lalandia, Jan Harrit.

Det er bl.a. den nye Wild River-vandrutsjebane i Billund - som er Europas længste - og en kæmpe Aqua Splash Playground i Rødby, der har været med til at trække de mange gæster til.

- Det har været fantastisk at opleve så mange gæster lege og bade sig gennem sommeren hos os, hvor vejret ikke på samme måde som andre steder har afgørende indflydelse på ferieoplevelsen, siger Jan Harrit.

Jeanette sætter ny europa-rekord

28. maj 2015

Hele Danmarks svømmedronning, Jeanette Ottesen, har torsdag sat ny europarekord i Lalandia i Billund. Det skete under lidt anderledes forhold end normalt - dog stadig med vand og fart som det naturlige omdrejningspunkt - da Ottesen som den allerførste tog turen ned gennem Europas længste Wild River-vandrutsjebane. Wild River måler intet mindre end 168 meter, og turen tog Ottesen nøjagtigt 49,63 sekunder at gennemføre.

- Vi synes, at det er herligt, at Jeannette Ottesen havde lyst til at komme og prøve kræfter med vores nye Wild River-vandrutsjebane. Selvom den Lalandia-guldmedalje, hun modtog for sin præstation, nok ikke får plads hjemme i pokalskabet, er det forhåbentligt alligevel en EM-rekord, hun vil huske. Vi vil i hvert fald huske det her i Lalandia, og vi er også glade for, at vi nu kan tilbyde vores gæster endnu flere sjove aktiviteter og mere plads at boltre sig på. Wild River er en meget populær vandrutsjebane, og at vi nu har den længste af sin slags i Europa trækker ikke fra. Vi har også indviet en ny stor udendørs swimmingpool samt et spabad. De nye udendørsmuligheder er vi sikre på, at rigtig mange vil benytte sig af, i takt med at sommeren er ved at indfinde sig i Danmark, siger administrerende direktør i Lalandia, Jan Harrit.

Lalandia udvider med kæmpe Aqua Splash Playground

26. marts 2015

Torsdag den 26. marts slår Lalandia i Rødby dørene op til årets bedste badenyhed. Her indvies den kæmpestore vandlegeplads, Aqua Splash Playground, og alle med hang til vand, leg og fart kan se frem til masser af sjove badestunder.

Administrerende direktør i Lalandia, Jan Harrit, glæder sig til at byde alle velkomne i de nye faciliteter. 

- Vi har længe haft et ønske om at kunne tilbyde vores gæster et område i Aquadome, hvor leg og sjove vandaktiviteter er i fokus. Det får vi nu med vores Aqua Splash Playground, hvor en lang række aktiviteter vil indbyde til timevis af leg. Der vil være vandkanoner og masser af overraskelser, eksempelvis når den store vandspand øverst oppe pludselig tipper sine mange liter vand ned over dem, der ”tør” at stå neden under, siger Jan Harrit og fortsætter:

- Aqua Splash Playground har været en stor investering, og håbet er naturligvis, at den vil være med til at fastholde vores stærke position i branchen. Ud over de mange sjove vandaktiviteter vil udvidelsen også byde på helt nye vandrutsjebaner. ”Black Hole” hedder den længste, og der er garanteret fart og sus i maven hele vejen ned af de 71 meter, vandrutsjebanen måler. To bodyslide-vandrutsjebaner på henholdsvis 69 og 47 meter vil også give masser af fart og sjove timer, mens der ligeledes er tænkt på familiens mindste, der i roligt tempo kan prøve kræfter med to mindre rutsjebaner, slutter Jan Harrit.